Startsiden

Velkommen til Trekroner Rollespilsforening

 

Trekroner rollespilsforening består af en gruppe forældre, der gerne vil invitere dig med til en fantastisk verden befolket af adelsfolk, fredløse, troldmænd, gøglere, handelsfolk og stolte krigere…
 
Udgangspunktet er, at vi gerne vil åbne mulighed for at spille Rollespil i Trekroner/Himmelev-området, så også børn og unge i det østlige Roskilde får denne mulighed. Samtidig samarbejder vi med byens rollespilsforetning Fanatic, og forsøger at etablere samarbejde med flest muligt af de øvrige lokale aktører (skoler, klubber, SFO, foreninger, virksomheder, spejdere, og rideskole), så aktiviteten bidrager til at styrke sammenholdet i lokalområdet. Vi ønsker både at give mulighed for at den yngste målgruppe (7-12 år) kan stifte kendskab til glæderne ved Live-rollespil, men der er også mulighed for at ældre deltagere (13+), der måske allerede kender Rollespil fra byens eksisterende tilbud kan være med i den lidt mere avancerede rolle som Rollespils-tutorer.

Vi ser gerne at forældre og andre voksne (uanset tidligere erfaringer med rollespil) deltager som statister/hjælpere, eller hvis det ønskes, i lidt mere aktive roller, men det er også muligt blot at have en voksen kontaktperson i nærheden

Af hensyn til nye deltagere, og spillets generelle flow, forsøger vi at holde os til simple regler, og at der vil være erfarne rollespillere til stede i alle grupper, der kan være med til at udfolde rollespilsuniverset, og hjælpe hvis der bliver tvivl om regler eller lignende.

 

 

Ingen aktuelle events

Ingen aktuelle events

 

©2017 trekronerrollespil.dk | Webdesign: ...EllerNoget Grafisk ©2017